Anmeldelse 2018 piafrankkunst 

Af Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen

Spiderman vs klimaforandringer

Om Pia Franks nyeste billeder

Den globale opvarmning tager til. Polerne smelter, dyrearter forsvinder, og vejret bliver mere og mere ekstremt med tørke, oversvømmelser og voldsomme storme.

Men hvad kan man egentlig gøre det ved? Den enkelte borger og det enkelte menneske kan nemt komme til at føle en enorm afmagt, og det hjælper jo heller ikke ligefrem, at verdens førende supermagt, USA, har en præsident, der slet ikke synes, vi har et problem.

Kunstnere har til alle tider reageret på verdens problematikker ved at male, mejsle, hamre, svejse og råbe deres protest ud. Det samme gør Pia. Hun har i en hel del år skabt værker, som behandler klimaforandringer, men også andre vigtige ting som #metoo-bevægelsen, forurening, storpolitik, dyrevelfærd og den teknologiske udvikling. Hun har gjort dette i tre forskellige medier med hvert deres udtryk: maleriet, collagen og installation.

I maleriet arbejder hun med en kombination af ekspressive og popkunst-agtige virkemidler, hvor spontane penselspor og silhuetter fra reklamer, magasiner og film blander sig med hinanden.

Collagen dyrker ligeledes silhuetterne med supplement af fotografiske overføringsteknikker, modifikationer af eksisterende kunstværker – som vi bl.a. kender fra Asger Jorns "Den forurolignende ælling" – og på det seneste også med direkte maleri på lærredet.

Installationerne er præget af en mere absurd og surreel form for humor, hvor objekter af vidt forskellige karakter samles til én frodig og ofte vanvittig morsom hybrid.

Jeg har tidligere skrevet om Pia Franks billeder og om, hvordan hun bruger fotografiske gengivelser af dyr og indsætter dem i nye og uventede situationer for på den måde at kickstarte vores fantasi – og konstatere, hvordan mange dyrs naturlige opholdssteder forsvinder i takt med den globale opvarmning, den stigende skovrydning og det øgede menneskelige pres.

Jeg skrev også om, hvordan blomster, især passionsblomsten, bliver et symbol på naturens egen energi og healingkraft, som måske/måske ikke kan redde vores planet.

Det nye ved Pia Franks seneste billeder er en introduktion af nogle figurer, som i høj grad har at gøre med et ægte popkunst-tema: superheltene Spiderman og Superman. I modsætning til de klassiske tegneserier og Marvel- og DC-film er det her ikke menneskelige skurke, de to helte slås mod. Nej, det er klimaforandringerne selv, den sure regn, de kemiske udslip, drivhusgasserne og ressourcespildet, som superheltene bruger deres superkræfter på at bekæmpe. Om det lykkes, får vi ikke at vide, men ved at lade Spiderman og Superman slås med klimaforandringer selv i stedet for med mere eller mindre karikerede skurke kan vi se, hvor de virkelige og rigtige prioriteringer burde ligge.

Det, Pia Frank, ikke har ændret med de nye billeder, er det dejlige direkte udtryk og den gennemgående frodige og ofte barokke humor. #Metoo-maleriet forestiller således en spydbevæbnet amazone riddende på en panter i færd med at angribe en slimet grøn drage. Et visuelt budskab af dimensioner i kampen mod virkelighedens slimede grønne drager i form af Harvey Weinstein og andre scumbags.

Det er stærk kost, det er påtrængende og virkningsfuldt, men det er også sjovt. Og det er typisk Pia Frank.

Anmeldelse 2016 Pia Frank 
 
Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten og redaktør af Kunstavisen 
 
Collager er et frirum, hvor motiver fra vidt forskellige verdener kan bringes sammen i ét og samme billede. Dette er i allerhøjeste grad noget, Pia Frank benytter sig af i sin kunst. Med stor visuel opfindsomhed inkorporerer hun udklip og billeder ind i smukke landskabsformationer, dyr sættes ind i helt uventede omgivelser, travle forretningsfolk støder sammen med daglejere, og en søvnig provinsby invaderes pludselig af eksotiske væsener. Vores sanser skærpes i denne venden op og ned på normale størrelsesforhold og almindelig logik, og vi tvinges bogstaveligt talt til at se verden med nye øjne. 
 
Pia Franks collager er dog andet og mere end en visuel leg med vores sanser. De har også en pointe. Under titlen ”Klimaforandringer” tager hun således fat på ét af de mest omdiskuterede og problematiske emner netop nu. Men hvor vi af og til kan gå død i den ofte meget detaljerede og svært tilgængelige diskussion om tabeller, havstrømme, statistikker og ozonlag, viser Pia Franks billeder, hvordan følgerne kan være. Direkte og uden omsvøb. Og hvor der altid er et vist og befriende element af humor i dem, er hendes collager samtidigt en advarsel om, hvad der kan ske, hvis vi ikke tænker os om og handler nu. På sin vis er Pia Franks collager bedre til at demonstrere problematikken i miljødebatten, fordi de er fulde af en humor, der ganske vist kan være meget sort, men som virker ved sin visuelle umiddelbarhed. 
 
I andre arbejder med samme teknik viser hun sin kombination af udtryksmæssig opfindsomhed og samfundskommenterende indhold. Delfiners leg i vandet, et arketypisk symbol på uskyld, sammenstilles med motorcykelakrobatik, og det på en måde, så man ikke længere ser naturen og de brølende maskiner som absolutte modsætninger. I en anden collage mødes dansk skovidyl med hjorte og hele svineriet af indere, der sejler afsted under bøgetræerne i cirkelrunde både. Dansk nationalromantik og repræsentanter fra den 3. verden i samme billede. Noget af en konfrontation. 
 
Er Pia Frank en politisk kunstner, er det på ingen måder en prædikende en af slagsen. Hendes fantasi, visuelle leg, lyst til eksperimenter og frem for alt humoristiske sans forhindrer ethvert anløb til endimensionalitet. Noget, der også kommer tydeligt frem i hendes malerier. Her ser vi bl.a. under fællestitlen ”Passion” intense studier af blomster. Zoomet helt på blomsterhovedet maler Pia Frank motiverne med friske, spontane og ekspressive penselstrøg. Farverne skinner juvelagtigt på den natsorte eller dybblå baggrund, og præcis som i collagerne rykkes det velkendte dermed ud af sin vante sammenhæng. Blomsterne er ikke længere kun blomster, de er også udtryk for en sitrende og begejstret energi. 
 
Med sin sikre sans for kompositionen og den overrumplende visuelle detalje er Pia Frank et spændende bekendtskab på den danske kunstscene. 
 
Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten og redaktør af Kunstavisen